Eksempler på fordeling af arv
Vi har samlet nogle eksempler på fordeling af arv med og uden testamente herunder. Du kan også tage vores test: Hvem arver efter mig, hvis du er i tvivl om, hvem der arver efter dig ifølge arveloven.
På denne side, kan du se eksempler på fordeling af arv for:
Eksempel: Ægtefæller med fælles børn
Eksempel på fordeling af arv uden testamente:
Bent og Gerda er gift og har sammen to børn, Ole og Sandra.
Bent og Gerda har tit tænkt på at få oprettet et testamente, men har aldrig fået det gjort.
En dag afgår Gerda ved døden og efterlader sig herefter sin ægtefælle Bent og sine to livsarvinger Ole og Sandra.
Bent og Gerda havde fælleseje i deres ægteskab og deres samlede formue beløber sig til 1 mio. kr.
Ved Gerdas død falder der altså 500.000 kr. i arv efter hende.
Bent skal som ægtefælle arve 50 % heraf svarende til 250.000 kr.
Ole og Sandra skal hver arve 25 % svarende til 125.000 kr.
Hvad kan man gøre med et testamente?
Når man efterlader sig en ægtefælle eller livsarvinger, kan man ikke disponere 100 % over sin formue. Det skyldes, at arveloven arbejder med et begreb, der kaldes “tvangsarvinger”. Tvangsarvingerne er testators ægtefælle og livsarvinger. Tvangsarv er den arv, som man ikke kan fratage disse arvinger og derfor kan der heller ikke disponeres over denne ved testamente. Som udgangspunkt svarer tvangsarven til 1/4 (25 %) af den arv, der tilkommer ægtefællen og livsarvingerne efter arveloven.
Bent er altså berettiget til 12,5 % i tvangsarv, mens de resterende 12,5 % skal deles mellem Ole og Sandra med halvdelen til hver. Herefter er der 75 % tilbage, som testator frit kan råde over ved testamente. Det vil altså sige, at Gerda i tilfældet kunne have testeret 75 % af sin formue til Bent i et testamente. Bent ville i så fald have arvet 87,5 % af Gerdas formue svarende til 437.500 kr. Ole og Sandra ville have arvet deres tvangsarv på 12,5 % tilsammen svarende til 31.250 kr. hver.
Der er altså markant forskel på arvens fordeling og den økonomiske situation for den længstlevende ægtefælle.
Eksempel: Ægtefæller med særbørn
Eksempel på fordeling af arv uden testamente:
Susanne og Troels er gift og har sammen sønnen Emil. Derudover har Susanne to døtre, Lise og Camilla, fra et tidligere forhold. Troels har en søn, Anders, fra et tidligere forhold. Susanne og Troels har ikke oprettet testamente, da de synes det virker uoverskueligt med alle de regler.
En dag afgår Troels ved døden.
Ægtefællernes formue er på sammenlagt 4 mio. og der falder således 2 mio. kr. i arv efter Troels. Som ægtefælle skal Susanne have 50 % af arven efter Troels svarende til 1 mio. kr. Troels’ livsarvinger, Emil og Anders, skal hver have 25 % af den resterende formue svarende til 500.000 kr. til hver. Da Troels særbarn, Anders, ikke vil samtykke til at Susanne kan sidde i uskiftet bo, skal Susanne udbetale arven til Anders med det samme.
Susannes særbørn Lise og Camilla arver ikke noget efter Troels.
Hvad kan man gøre med et testamente?
Med et testamente kunne Susanne og Troels f.eks. have bestemt, at den længstlevende skulle arve “mest muligt”, mens børnene skulle arve “mindst muligt”.
Således ville Susanne skulle arve 87,5 % af de 2 mio. kr., som Troels efterlod sig svarende til 1,75 mio. kr.
Emil og Anders skulle herefter alene have deres tvangsarv svarende til 6,25 % til hver eller i alt 125.000 kr.
Eksempel: Ægtefæller uden børn
Eksempel på fordeling af arv uden testamente:
Jørgen og Gurli er gift, men har ingen børn.
Jørgen og Gurli har altid været gode til at passe på deres penge og har derfor en samlet formue på 6 mio. kr.
Når den ene af ægtefællerne afgår ved døden, arver den anden denne formue.
Jørgen og Gurli går meget op i at hjælpe andre og vil derfor gerne testere deres formue dels til velgørenhed og dels til deres søskende, der ikke har været lige så gode til at spare på pengene.
Jørgen og Gurli er dog bekymrede for den høje tillægsboafgift på 36,25 %, der gælder for bl.a. søskende.
Dette kan Jørgen og Gurli med fordel gøre
– Oprette testamente, hvor 30 % af formuen svarende til 1,8 mio. kr. testeres til f.eks. Kræftens Bekæmpelse.
– De resterende 70 % (4,2 mio. kr.) testeres med 35 % (2,1 mio. kr.) til Jørgens søster og med 35% (2,1 mio. kr.) til Gurlis søster.
– Da de fleste foreninger og organisationer ikke betaler boafgift, betinges arven til den velgørende organisation af, at denne betaler de øvrige arvingers boafgift på 36,25 %.
– Således slipper de øvrige arvinger altså for at betale boafgift, hvilket kan medføre en stor besparelse.
Eksempel: Samlevende med børn
Eksempel på fordeling af arv uden testamente:
Tove og Jan har været kærester i 5 år og har boet sammen de sidste 3 år.
For et år siden fik Tove og Jan fællesbarnet Rune.
Tove og Jan har ikke brugt meget tid på tanker om testamente, da de mener, at fællesbarnet Rune sikrer dem arveret efter hinanden.
En dag afgår Tove ved døden og efterlader sig en formue på 750.000 kr.
Da der ikke er oprettet et testamente, arver Rune hele formuen på 750.000 kr.
Jan arver ingenting efter Tove.
Hvad kan man gøre med et testamente?
Som ugifte samlevende har man mulighed for at oprette et såkaldt udvidet samlevertestamente i henhold til arvelovens § 87. Det medfører, at man i arvemæssig henseende stort set stilles som ægtefæller.
I eksemplet ovenfor kunne Tove og Jan have oprettet et testamente, hvorefter de kunne arve 87,5 % efter hinanden. Det skyldes, at fællesbarnet Rune skal have sin tvangsarv svarende til 12,5 %.
Med et testamente skulle Jan altså have sin tvangsarv på 12,5 % svarende til 93.750 kr. + de 75 % som Tove har testeret til ham svarende til i alt 656.250 kr. Rune skulle herefter alene have sin tvangsarv på 12,5 % svarende til 93.750 kr.
Fordelingen efter testamentet bliver altså markant anderledes.
Eksempel: Samlevende uden børn
Eksempel på fordeling af arv uden testamente:
Allan og Jytte har været kærester i 12 år og har boet sammen i 10 år. Jytte og Allan har ikke tænkt på at oprette testamente, “da de jo er samlevende og har været det længe”, som Jytte siger.
En dag afgår Allan ved døden. Allan efterlader sig alene Jytte, sin søster Dorte og sin bror Karl. Allans formue er på 3 mio. kr.
Da Allan ikke efterlader sig livsarvinger, er det som udgangspunkt Allans forældre, der skal arve hans formue. Da de er gået bort, træder forældrenes livsarvinger, Dorte og Karl, i stedet for dem og arver således hver 50 % af Allans formue svarende til 1,5 mio. kr.
Jytte arver ingenting efter Allan.
Hvad kan man gøre med et testamente?
Som ugifte samlevende har man mulighed for at oprette et såkaldt udvidet samlevertestamente i henhold til arvelovens § 87. Det medfører, at man i arvemæssig henseende stort set stilles som ægtefæller.
Da hverken Allan eller Jytte efterlader sig livsarvinger, kunne de altså have bestemt over 100 % af deres formue ved testamente. Hvis der havde været et testamente, skulle Jytte altså have arvet den samlede formue på 3 mio. kr.
Der er altså en markant forskel på arvelovens fordeling og den fordeling, man kan lave ved et testamente.
Eksempel: Enlig med børn
Eksempel på fordeling af arv uden testamente:
Katja er single, men har to børn, Magnus og Signe, fra et tidligere ægteskab. Efter skilsmissen mistede Katja dog kontakten til Magnus.
Katja havde set på nettet, at man kunne begrænse et barns arv, men havde ikke rigtig gjort noget ved det, da det dårlige forhold til Magnus var et ømt emne for Katja.
En dag afgår Katja ved døden og efterlader sig en formue på 2,5 mio. kr.
Katjas livsarvinger, Magnus og Signe, skal arve halvdelen hver svarende til 1,25 mio. kr.
Hvad kan man gøre med et testamente?
Dine børn er dine tvangsarvinger, hvilket betyder, at de har ret til 25 % af den formue, der falder i arv efter dig.
De resterende 75 % kan du frit testere over.
I eksemplet ovenfor kunne Katja altså testere 75 % af sin formue til Signe og samtidig begrænse Magnus’ arv til tvangsarven på 12,5 % svarende til 312.500 kr.
Således ville Signe altså arve sin tvangsarv på 312.500 kr. + de øvrige 75 % svarende til i alt 2.187.500 kr.
Eksempel: Enlig uden børn
Eksempel på fordeling af arv uden testamente:
Johannes er single og har ingen børn. Johannes forældre er begge døde. Derudover har Johannes sin søster Carla og sin nevø Christoffer, der er søn af Johannes’ afdøde bror Martin. Johannes har på grund af familiestridigheder ingen kontakt med hverken Carla eller Christoffer.
Johannes har ikke oprettet testamente.
En dag afgår Johannes ved døden og efterlader sig en formue på 1 mio. kr. Da begge Johannes’ forældre er døde, træder deres livsarvinger, Carla og Martin, i deres sted. Da Martin er død, træder Christoffer i Martins sted.
Carla og Christoffer skal altså hver arve 500.000 kr. efter Johannes.
Hvad kan man gøre med et testamente?
Med et testamente kan du helt frit bestemme, hvem der skal arve dig ved din død, da du ikke har nogen tvangsarvinger.
Du bestemmer altså helt selv! Hvis du ikke ønsker, at arven skal fordeles som beskrevet ovenfor, så skal du lave et testamente, hvor du skriver dine ønsker ned.
Det kan være, at du ønsker
- at en eller flere bestemte familiemedlemmer eller venner skal arve dig, både hvad angår penge og bestemte ejendele.
- at der skal gives penge til velgørende formål.
- arven efter dig skal være arvingens særeje, så det ikke skal deles med ægtefællen ved en evt. skilsmisse.
