Det skal du vide om testamenter

Det der med testamenter kan være svært for mange. Mange tænker heller ikke over, hvorfor det kan være så vigtigt, at få lavet et testamente. Det er dog vigtigt, at du har et testamente, hvis du vil have større indflydelse på, hvem der skal arve efter dig. Når du opretter et testamente, er det også en måde for dig at sikre din familie og dine børn, når du en gang går bort. 

Vi har samlet en række vigtige informationer om testamenter. Du kan derfor her læse mere om: 

Har du andre spørgsmål vedr. testamenter, ægtepagt eller fremtidsfuldmagter, er du meget velkommen til at kontakte os med dit spørgsmål. 

Hvorfor lave et testamente? 

Der er flere forskellige årsager til, hvorfor du bør oprette et testamente. Nogle af de mest væsentlige årsager er: 

  • Du ønsker at sikre din ægtefælle/samlever bedst muligt ved din død.
  • Du ønsker at en eller flere af dine arvinger, skal arve mere/mindre end andre.
  • Du ønsker at en bestemt ejendel skal tilfalde en bestemt arving.
  • Du ønsker at arven efter dig skal være dine arvingers særeje.
  • Du ønsker at fordele arven på en anden måde end arveloven foreskriver.
  • Du vil bestemme, hvor dine børn skal opfostres, hvis du dør, inden de bliver voksne.
  • Du har ingen arvinger efter arvelovens regler, men ønsker ikke at dine ejendele skal tilfalde Staten.

Fordeling af arven efter arveloven 

Har du ikke lavet testamente, så fastsætter arveloven, hvem der skal arve, og hvor meget hver enkelt skal have.

 Er du gift, arver din ægtefælle halvdelen af det, som du efterlader dig. Resten fordeles efter arveklasser. Er du ikke gift, fordeles hele arven efter arveklasserne.
 
Arveloven deler familien op i 3 arveklasser.
 
1. arveklasse er dine børn. Er et barn død, arver dettes børn (dine børnebørn) osv. i stedet for barnet.
 
2. arveklasse er dine forældre, og de arver kun, hvis der ikke er nogen arvinger i 1. arveklasse. Er en eller begge dine forældre døde, arver forældrenes øvrige børn (dine søskende) og efter dem deres børn (dine nevøer og niecer) osv.

3. arveklasse er dine bedsteforældre, og de arver kun, hvis der ikke er nogen arvinger i 1. og 2. arveklasse. Er dine bedsteforældre døde arver deres børn (din morbror, farbror, moster og faster).

Er der fortsat ingen arvinger arver Staten

Fælleseje

Er arvingerne gift indgår arven som fælleseje i ægteskabet, medmindre arvingen har særeje.

Hvis du er tilfreds med, at arven fordeles efter arveloven, så behøver du ikke oprette testamente, men ønsker du en anden fordeling, så skal du lave et testamente.

Hvad kan du bestemme i dit testamente?

I dit testamente kan du bestemme ret frit, men med visse begrænsninger.

Er du gift, arver din ægtefælle 1/4 af det du efterlader dig som tvangsarv. Din ægtefælle har desuden ret til af boet at udtage ejendele fra det fælles hjem, ligesom din ægtefælle vil have ret til at overtage ejendommen, hvis vedkommende har råd til det. Din ægtefælle kan desuden sidde i uskiftet bo med arvingerne. Fællesarvinger skal ikke give deres samtykke til uskiftet bo, men det skal særarvinger (altså dine særbørn). Er du gift, vil indholdet i dit testamente derfor ofte først blive effektueret den dag, hvor din ægtefælle dør, eller vælger at skifte med børnene.

Har du børn arver dine børn til sammen 1/4 som tvangsarv. Er du gift og har børn arver ægtefællen 1/8 mens børnene deler 1/8 som deres tvangsarv., mens du frit kan råde over de 3/4 ved testamente.

Den del af din arv som du kan vælge at testamentere væk, kan du frit give til hvem du ønsker. Det skal blot skrives ned i et testamente, hvem du ønsker skal have arven, da den ellers vil blive fordelt i henhold til arvelovens regler.

  • Du kan give kontantbeløb til personer, foreninger eller velgørende formål.
  • Du kan vælge, hvem der skal arve bestemte genstande.
  • Du kan gøre arven efter dig til arvingens særeje.
  • Du kan vælge at båndlægge arven, indtil arvingen når en vis alder.

Særeje

Når man bliver gift, har man som udgangspunkt fælleseje, medmindre parret aftaler noget andet i en ægtepagt.

Er der særeje i et ægteskab, kan den overlevende ægtefælle ikke sidde i uskiftet bo med afdødes særeje. Særejet skal altid skiftes ved dødsfald.

Særeje kan dog også opstå gennem arv, idet testator i testamentet kan beslutte, at arven efter vedkommende skal være arvingens særeje. Dette ses ofte, hvor man vil sikre, at den arv ens børn får, når man dør, ikke skal deles med ægtefællen i tilfælde af en skilsmisse. Har man ikke skrevet noget i testamentet om, at arven skal være særeje, så er den fælleseje, og indgår i det almindelige formuefællesskab i arvingens ægteskab.

Mange får lavet testamente alene for at sikre, at den arv de efterlader bliver børnenes særeje.

Båndlæggelse af arv

Båndlagt arv er arv, som arvingen ikke kan råde over.

Arv til børn under 18 år båndlægges indtil de bliver myndige, og der kan kun ske udbetaling med myndighedernes godkendelse.

Testator kan i testamentet vælge at båndlægge arv til bestemte arvinger, f.eks. hvis testator mener, at det er det bedste for arvingen. Arvingen kan dog forlange båndlæggelsen ophævet, hvis arvingen kan godtgøre, at han er i stand til at råde forsvarligt over arven.

En båndlæggelse af tvangsarv gælder maksimalt indtil arvingen fylder 25 år. Friarv kan båndlægges i længere tid, hvis testator finder det bedst for arvingen. Retten kan dog tilsidesætte en båndlæggelse.

Arvingen vil dog løbende få udbetalt renterne af den båndlagte arv.

Arvingens kreditorer kan ikke gøre udlæg i båndlagt arv, og båndlagt arv er særeje medmindre andet er bestemt i testamentet.

Læs mere om vores juridiske løsninger

Testamente

Børnetestamente

Ægtepagt

Fremtidsfuldmagt